SEAT Sorø

Tips, tricks og tilbud til kør-selv-ferien

Sommerferien er lige om hjørnet, og mange af os skal med familien på langfart. Se hvordan du forbereder dig på turen, og hvordan du kommer sikkert frem og tilbage.

Det er en god idé at forberede kør selv-ferien i god tid. I øjeblikket har vi en række gode tilbud, som vil sikre at bilen er i topform til turen, at der er frisk luft i bilen, at der er ro på bagsædet og meget andet.

Se vores tilbud på ferietjek

Se vores tilbud på tilbehør og merchandise

Dokumenter og sikkerhedsudstyr til køreturen

Det kan godt betale sig at have styr på diverse papirer og dokumenter i god tid før sommerferien starter. Tjek at hele familiens pas og blå sygesikringsbeviser stadig er gyldige. Begge dele kan tage en del tid at få fornyet. Det samme gælder selvfølgelig kørekort.

Du skal medbringe 1. del af bilens registreringsattest, og hvis der ikke er EU nummerplader på bilen, skal den forsynes med et DK-skilt bagpå.

Det grønne og røde forsikringskort er hos flere forsikringsselskaber erstattet af en app til din smartphone. Selvom dette ikke er et krav indenfor EU, anbefaler vi alligevel at du tager det med som dokumentation for at bilen er forsikret.

Husk lovpligtigt sikkerhedsudstyr og nødvendige mærkater

Reglerne for obligatorisk sikkerhedsudstyr varierer en del fra land til land. Derfor bør du undersøge hvilke regler, der gælder i de lande, du besøger undervejs. Fælles for alle er dog, at der skal være en advarselstrekant i bilen. Sørg for at den er tilgængelig – også efter bilen er pakket, så du ikke skal lede efter den, hvis du får brug for den undervejs.

Mange steder skal du betale motorvejsafgift og i visse byer er der desuden miljøafgift, hvor du skal registrere din bil eller købe en miljømærkat forvejen, for at køre ind i byen. I nogle lande kan du tilsvarende købe en mærkat til motorvejskørsel i forvejen.

Pak bilen omhyggeligt

To luftmadrasser, et barnesæde, førstehjælpskit, regntøj og en kolossal mængde af legetøj til børnene. Det kan være stressende at få pakket det hele til sommerens store bilferie uden at glemme noget og samtidig få udnyttet pladsen i bilen optimalt. Kender du denne udfordring? Så se med i en lille video hvor KonMari Method™, der er udviklet af Marie Kondo – en berømt forfatter, som står bag flere bøger om orden som en livsfilosofi - giver tips og tricks til hvordan du nemmest pakker din SEAT til årets sommerferie.

Læs mere og se videoen

Hvis uheldet er ude

Bliver du imod forventning for et driftstop undervejs, er hjælpen indenfor rækkevidde med SEAT Vejhjælp. Det gælder også, når du tager bilen med på ferie i udlandet. SEAT Vejhjælp følger med i købet, når du får serviceret din bil hos os indtil den er over 10 år gammel.

Mere om SEAT Vejhjælp

Specielt til campingfolket

Selvom du er rutineret campist, er det en god idé at få genopfrisket de vigtigste råd og vink til en sikker tur ud i ferielandet. SOS International bragte tidligere på året en artikel, som indeholder en række gode råd til dem, der skal have en campingvogn på slæb.

Se artiklen her